Folk var bare på - på den der 'nu-skal-vi-have-den-bedste-aften' agtig måde. Ja, de var så meget på, at vi blev helt i tvivl om andet opvarmningsband egentlig var bandet; 'Plejer folk at skråle så meget med på opvarmningsbandets sange, og plejer der overhovedet at være to opvarmningsbands?', 'TDCC snakker da ikke fransk, gør de?' og '...burde forsangeren ikke være smule rødmosset, da ikke sorthåret - eller?'. Men jo, vi var til den rigtige koncert, TDCC lod bare vente på sig. Og man var ikke et sekund i tvivl, da de endelig kom til syne. Hårene rejste sig på armene, læberne bevægede sig op i et stort smil og det gav et sug i maven, da gulvet begyndte at gynge i takt de hoppende folk overalt omkring os og musikken. Det var f-a-n-t-a-s-t-i-s-k!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar