Det skal blive så godt

...med besøg hjemmefra. Klokken 21 i aften er jeg blevet befalet at stå klar i Orly lufthavn med banner og flag. Det er lige før, at sådan en velkomst er helt rimelig, når Moar og Frede har nyt lager af Skipperskrå med i bagagen! 

Fan(!)-fucking-tastic

Trentemøller + venner

Jeg elsker Mikael Simpson!

STOP SÅ - blev der sagt!

Der er strejke. På dag nummer mange nu. Og jeg er meget træt af at blive stuvet sammen med tusindevis af andre, fordi kun hver fjerde metro kører eller al kørsel på RER'en er nedlagt. For en lille time siden blev jeg smidt af på Invalides, midt i rush hour, med mange(!) andre. Metroen kørte ikke længere, så vi kunne stille os i kø bag det hold, som var blevet smidt af før os. Men køkultur hersker bare ikke, når alle folk er trætte og irriteret, og egentlig bare gerne vil hjem efter en lang arbejdsdag. Åh alle de suk, der blev udbrudt, når en ny metro kom forbi, men var fyldt til bristepunktet - mere venten. Sammen med endnu et hold franskmænd, der kom til i mellemtiden. 

På min metrostation, Saint Francois-Xavier, vrimlede det med politi og militær. Oppe på gaden vrimlede det med demonstranter og endnu mere politi og militær. I morgen skal det besluttes i Senatet om den tidlige pensionsalder skal sættes op fra 60 til 62, og den egentlige pensionsalder fra 65 til 67. Jeg vil bare gerne, at det her snart får en ende - og jeg kan trække vejret i metroen igen!

Men nu vil jeg hoppe ud i menneskemylder-kaoset igen. Jeg skal nemlig mødes med min 'french conversation group' pour la première fois - spændende! À tout à l'heure...

Psssst

....og så skal jeg da vist forresten til koncert med herren her i aften:

Rugbrød - min bedste ven

I dag fandt jeg en pakke rugbrød, helt alene, blandt en masse toast og boller med chokolade. Og det kan måske være svært at forstå, at man overhovedet kan savne noget så simpelt så meget, især når jeg nu befinder mig i 'baguette-land'. Og det er ikke fordi, jeg vil være på tværs eller pludselig flyder over med nationalistiske følelser, men når man spiser rugbrød to gange om dagen derhjemme - og elsker det - så er det bare som om, der er noget, der mangler! Så har lige spist det bedste måltid - flottede mig og drak Ribena saft til, så er nu klar-parat til at forberede en strategi, der skal føre mit Glob'strat hold til succes (...eller noget...). Arbejd-arbejd.

Jeg ♥ mad

...så det overordnede tema for
weekenden...

...var mad!

Fredagshygge med Put, Katrine og Sara

...som endte med besøg på Zéro-Zéro bar

Lørdag: study-date med Sara...

...og så sushi-hygge hos Emanuel...

med Sara, Jeannine, Eden, Chris, Chen + ven

Footloose

Tirsdag aften så Put og jeg musicalen Footloose - 'en francais'. Det så nogenlunde sådan her ud:

Til ære for dig, Put

Han måtte godt komme med hjem

Jeg faldt over denne lille, fine fyr i Parc des Buttes Chaumont:

For første gang,....

...siden jeg ankom i Paris den 13. august, har jeg haft en weekend, som føltes 'rigtig'. Dermed ikke sagt, at resten af tiden føles forkert, eller at jeg ikke nyder hvert sekund i fulde drag - det gør jeg. Men sidste weekend var weekenden, hvor jeg for første gang ikke havde følelsen af at være turist i en fremmed by, blandt en masse fremmede mennesker, som snakker et fremmed sprog, jeg ikke forstår. 

Det var også weekenden, hvor temperaturen nåede 25 grader, så man for en kort stund glemte, at det var efterår. Med maven fuld af  sommerfornemmelser hoppede Katrine og jeg, sammen med 150 andre ERASMUS-studerende, ombord på Bateaux Mouches og lod en ung, nervøs guide, på første arbejdsdag, vise os Paris fra Seinen. Jeg glemte helt at kigge op ved Notre Dame og Eiffeltårnet, da jeg var helt opslugt af det leben, der var langs kanten af floden. Og inspireret af netop dét begav Katrine, Jeannine, Emanuel, Chen, Eden, Philippe og jeg os mod Jardin du Luxembourg, hvor vi spiste baguette og drak rødvin af plastikkopper, mens franske familier holdt picnic omkring os og små børn tumlede rundt i græsset. 

Om aftenen blev glat hår forvandlet til krøllet, trætte ben til dansende, rosévin blev drukket som var det saft og sange sunget som var man fransk - og aldrig havde været andet. I de tidlige morgentimer bestilte vi lasagne og rosévin på en fortovsrestaurant, som var det den mest naturlige ting i verden og jeg måtte støtte Emanuel, der svajede som et strå i vinden, på vej mod metroen. Dagen derpå blev brugt i Parc des Buttes Chaumont sammen med Emanuel, hvor lektielæsning hurtigt blev til afslapning, som blev til ture rundt på de små stier, som blev til sushi i Marais. Og pludselig var fredag blevet til søndag - og jeg havde haft min første weekend i Paris, hvor alt havde virket så selvfølgeligt, som det kun gør, når man begynder at føle sig tilpas et sted...

Solbadning i oktober

Lektielæsning i Parc des Buttes Chaumont

Andre havde fået samme ide

Chez Georges

Jeg får ikke længere svedige håndflader eller nervøse trækninger. Folk kan spørge mig lige så meget de vil, hvor man skal tage hen, hvis man vil se det 'rigtige Paris'. Jeg har fundet det - og navnet er Chez Georges.

Katrine introducerede mig for Chez Georges sidste lørdag, og jeg elsker allerede stedet! Det er sådan et sted, man håber på at finde, men som man sjældent opdager. Både fordi det ligger gemt på en lille sidegade til en sidegade, men også fordi den bordeaux, halvkedelige facade på ingen måde røber, hvilken perle, der gemmer sig bag døren.
Det kan sågar være svært at se charmen i stedet, selv når man er trådt ind. Men man behøver blot at gå til venstre og ned ad trappen og pludselig finder man sig selv i et helt andet univers. En lille stengrotte med hvælvede lofte og kiksede gule-grønne pærer på snor. Røde duge på små firkantede borde, hvor der også står backgammon, skak og terningespil til fri afbenyttelse. Fra anlægget strømmer franske toner og underligt nok giver selv lugten af fugt stedet charme. Man bliver kun mindet om verdenen udenfor, når man en sjælden gang kommer til at kigge op gennem det lille hul, der er et sted i loftet, hvor man kan følge livet oppe på gaden over en.

Når klokken slår ni begynder den lille hule så småt at blive fyldt op af franskmænd, der just har fået fri fra arbejde, ældre mænd, som snakker gamle dage over en flaske vin og nysgerrige unge som os. Inden man har set sig om forvandler stedet sig fra en hyggelig, lille vinbar til den hyggeligste, lille vinbar, jeg længe har set. Franske toner strømmer stadig ud fra højtaleren, men blandes nu med traditionelle jødiske melodier (og til tider ABBA), der får folk til at synge højlydt med, kramme naboen og danse på bordene.

Så selvom jeg den aften var træt som bare pokker, tabte adskillige omgange i backgammon og luftfugtigheden gjorde, at mit hår forvandlede sig fra en fin, lige page til noget, der mindede om en krøllet pelshue, så var det en af de fineste aftner, jeg har haft længe. Jeg glemte hurtigt alt om dårlig hår-dag, jeg havde nemlig travlt med at drikke rosévin, danse kædedans og synge med på Edith Piaf og Hava Nagila!

Hip Hip

Hurraaa... I dag fylder min kære far år, så jeg synger en stille fødselsdagssang herhjemme og tænker mig til hygge og god mad i Sverige. 

Jeg er meget glad for Put - og lakrids

I dag bankede det pludselig på min dør. Og dér, midt på gangen, stod Put med den STØRSTE pose Piratos - til mig! Jeg begyndte næsten at græde af glæde... 

Mit nye Solbjerg Plads

Jeg har fundet en helt fin substitut for biblioteket på Solbjerg Plads. I dag har jeg været en (halv)god studerende, og det meste af min eftermiddag er blevet tilbragt på Dauphines bibliotek med café crème og bunker af papirer. Jeg har ihærdigt forsøgt at komme igennem det bjerg af lektier som Maya, min 'åh-så-misundelsesværdigt' passionerede lærer, har stukket mig. Det var bare som om, at Phillip d'Iribarne, Hofstede og Trompenaars havde svært ved at konkurrere med udsigten fra min vinduesplads, hvor jeg kunne se Bologneskoven danne en lille grøn oase for foden af La Défense, der tårnede sig op i horisonten. Af samme årsag havde jeg valgt ikke at bevæge mig om til den anden side af biblioteket, hvor Eiffeltårnet troner i det fjerne. Det er bare som om, jeg aldrig bliver helt træt af at kigge på det tårn og den her by....

Nyfunden kærlighed ♥

Da sommer blev til efterår

I den seneste tid har Paris været pakket ind i et tykt tæppe af grå skyer, så jeg blev helt forelsket på ny, da jeg i morges lige fik et lille glimt af solen inden skyerne igen tog over...

Ugen, hvor Angie-darling kom på besøg

...blev ugen, hvor slik var noget man spiste til morgenmad, kage var noget man fik til frokost og penge var noget man legede, man havde.

Når vi ikke kiggede smykker, tøj og sko i Salon du Vintage i Marais...

...eller slog et smut forbi Centre Pompidou, Parc des Buttes Chaumont og Eiffel tårnet...

...så hjemmehyggede vi med Dagens Mand special eller spiste mad - MEGET mad!

  

MEGET lange strømpebukser

En lille smule ninja - en lille
smule lady...

Fantastiske(!) cupcakes fra Berko
23, rue Rambuteau

Sushi fra rue Rambuteau

Angie trak den store crêpe!

...og jeg den meget lille

Bedste sandwich fra Cosi,
54, rue de Seine