lørdag den 2. oktober 2010

Træt helt ind til knoglerne...











For en uge siden begyndte jeg så småt at forberede mig selv på endnu en gang at skulle tage del i den verden, hvor folk rent faktisk har ting de skal nå og gøremål, der skal klares. Mine små hyggestunder med fantastiske Sylvie sluttede sidste fredag, og tirsdag skulle jeg atter stå klar med spidsede blyanter og spidse ører. Mit semester på Dauphine er for alvor skudt i gang - med alt, hvad det indebærer af finurlige oplevelser. I den sidste uge har jeg:

  • præsteret at komme til tiden til samtlige af mine timer
  • købt for 16.90 euro skole-ting-og-sager
  • vendt og drejet valg af fag for 120. gang
  • på mærkværdigvis formået, hele to gange, at deltage i Glob'strat time på fransk, som jeg troede var engelsk
  • desuden også fundet vej til den engelske udgave af Glob'strat, hvilket vil sige, jeg har haft samme time (alt for) mange gange
  • spist panini nutella fra vores skolecafé - både til morgenmad og til aftensmad 
  • drukket te, der smagte af grøn stimerol(?)
  • allerede haft nervøse trækninger over termer brugt i 'Innovation in Europe' 
  • klappet højt i mine små hænder over underviser i Cross-Cultural Barriers
  • haft undervisning af fransk professor, som siger (h)ave og (h)igh, og til tider, i søgen efter engelske ord, slår over i fransk under det påskud, at vi jo er her for at lære fransk
  • dannet studiegrupper med folk fra gud ved, hvor mange lande
  • lært at sige 'du bist ein heisser feger'
  • været til ERASMUS-bar, og alligevel siddet klar til Social and Business Networks efter kun tre timers søvn
  • OG haft besøg af Angie...(billeder følger!)

Jeg er træt. Rigtig træt. Trods ihærdigt forsøg på at være oplagt og klar til dette nye semester, så har skolestarten syntes hård. Nu vil jeg smutte i seng, har nemlig en loppemarked-date med søde Sara i morgen tidlig klokken 8. Sharp!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar