tirsdag den 19. oktober 2010

STOP SÅ - blev der sagt!

Der er strejke. På dag nummer mange nu. Og jeg er meget træt af at blive stuvet sammen med tusindevis af andre, fordi kun hver fjerde metro kører eller al kørsel på RER'en er nedlagt. For en lille time siden blev jeg smidt af på Invalides, midt i rush hour, med mange(!) andre. Metroen kørte ikke længere, så vi kunne stille os i kø bag det hold, som var blevet smidt af før os. Men køkultur hersker bare ikke, når alle folk er trætte og irriteret, og egentlig bare gerne vil hjem efter en lang arbejdsdag. Åh alle de suk, der blev udbrudt, når en ny metro kom forbi, men var fyldt til bristepunktet - mere venten. Sammen med endnu et hold franskmænd, der kom til i mellemtiden. 
På min metrostation, Saint Francois-Xavier, vrimlede det med politi og militær. Oppe på gaden vrimlede det med demonstranter og endnu mere politi og militær. I morgen skal det besluttes i Senatet om den tidlige pensionsalder skal sættes op fra 60 til 62, og den egentlige pensionsalder fra 65 til 67. Jeg vil bare gerne, at det her snart får en ende - og jeg kan trække vejret i metroen igen!

Men nu vil jeg hoppe ud i menneskemylder-kaoset igen. Jeg skal nemlig mødes med min 'french conversation group' pour la première fois - spændende! À tout à l'heure...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar