For første gang,....

...siden jeg ankom i Paris den 13. august, har jeg haft en weekend, som føltes 'rigtig'. Dermed ikke sagt, at resten af tiden føles forkert, eller at jeg ikke nyder hvert sekund i fulde drag - det gør jeg. Men sidste weekend var weekenden, hvor jeg for første gang ikke havde følelsen af at være turist i en fremmed by, blandt en masse fremmede mennesker, som snakker et fremmed sprog, jeg ikke forstår. 

Det var også weekenden, hvor temperaturen nåede 25 grader, så man for en kort stund glemte, at det var efterår. Med maven fuld af  sommerfornemmelser hoppede Katrine og jeg, sammen med 150 andre ERASMUS-studerende, ombord på Bateaux Mouches og lod en ung, nervøs guide, på første arbejdsdag, vise os Paris fra Seinen. Jeg glemte helt at kigge op ved Notre Dame og Eiffeltårnet, da jeg var helt opslugt af det leben, der var langs kanten af floden. Og inspireret af netop dét begav Katrine, Jeannine, Emanuel, Chen, Eden, Philippe og jeg os mod Jardin du Luxembourg, hvor vi spiste baguette og drak rødvin af plastikkopper, mens franske familier holdt picnic omkring os og små børn tumlede rundt i græsset. 

Om aftenen blev glat hår forvandlet til krøllet, trætte ben til dansende, rosévin blev drukket som var det saft og sange sunget som var man fransk - og aldrig havde været andet. I de tidlige morgentimer bestilte vi lasagne og rosévin på en fortovsrestaurant, som var det den mest naturlige ting i verden og jeg måtte støtte Emanuel, der svajede som et strå i vinden, på vej mod metroen. Dagen derpå blev brugt i Parc des Buttes Chaumont sammen med Emanuel, hvor lektielæsning hurtigt blev til afslapning, som blev til ture rundt på de små stier, som blev til sushi i Marais. Og pludselig var fredag blevet til søndag - og jeg havde haft min første weekend i Paris, hvor alt havde virket så selvfølgeligt, som det kun gør, når man begynder at føle sig tilpas et sted...

Solbadning i oktober

Lektielæsning i Parc des Buttes Chaumont

Andre havde fået samme ide