Chez Georges

Jeg får ikke længere svedige håndflader eller nervøse trækninger. Folk kan spørge mig lige så meget de vil, hvor man skal tage hen, hvis man vil se det 'rigtige Paris'. Jeg har fundet det - og navnet er Chez Georges.

Katrine introducerede mig for Chez Georges sidste lørdag, og jeg elsker allerede stedet! Det er sådan et sted, man håber på at finde, men som man sjældent opdager. Både fordi det ligger gemt på en lille sidegade til en sidegade, men også fordi den bordeaux, halvkedelige facade på ingen måde røber, hvilken perle, der gemmer sig bag døren.
Det kan sågar være svært at se charmen i stedet, selv når man er trådt ind. Men man behøver blot at gå til venstre og ned ad trappen og pludselig finder man sig selv i et helt andet univers. En lille stengrotte med hvælvede lofte og kiksede gule-grønne pærer på snor. Røde duge på små firkantede borde, hvor der også står backgammon, skak og terningespil til fri afbenyttelse. Fra anlægget strømmer franske toner og underligt nok giver selv lugten af fugt stedet charme. Man bliver kun mindet om verdenen udenfor, når man en sjælden gang kommer til at kigge op gennem det lille hul, der er et sted i loftet, hvor man kan følge livet oppe på gaden over en.

Når klokken slår ni begynder den lille hule så småt at blive fyldt op af franskmænd, der just har fået fri fra arbejde, ældre mænd, som snakker gamle dage over en flaske vin og nysgerrige unge som os. Inden man har set sig om forvandler stedet sig fra en hyggelig, lille vinbar til den hyggeligste, lille vinbar, jeg længe har set. Franske toner strømmer stadig ud fra højtaleren, men blandes nu med traditionelle jødiske melodier (og til tider ABBA), der får folk til at synge højlydt med, kramme naboen og danse på bordene.

Så selvom jeg den aften var træt som bare pokker, tabte adskillige omgange i backgammon og luftfugtigheden gjorde, at mit hår forvandlede sig fra en fin, lige page til noget, der mindede om en krøllet pelshue, så var det en af de fineste aftner, jeg har haft længe. Jeg glemte hurtigt alt om dårlig hår-dag, jeg havde nemlig travlt med at drikke rosévin, danse kædedans og synge med på Edith Piaf og Hava Nagila!