mandag den 8. november 2010

Ja ja, jeg er okay!

Jeg tog et styrt op ad trappen fra metroen i dag - på den virkelig pinlige måde! Jeg skyder lidt skylden på mine nye støvler, hvis snude rager lidt længere ud end jeg åbenbart er vant til. Eller måske er det bare min evne til at beregne afstande, min klodsethed i al almindelighed..?
Resultatet blev i alle tilfælde, at jeg landede lige på knæene. Mit tørklæde, som så smukt holdt mit hår tørt, fortsatte fra håret ned over ansigtet. Da jeg endelig fik rejst mig, samlet mine ting - og ikke mindst fundet vej ud af kilometer stort tørklæde, var det med ømme håndflader og til synet af et ungt fransk par, der bed sig i kinderne for ikke at vælte om af grin. Den unge pige kunne tydeligvis ikke holde masken og måtte kigge væk idet mit ansigt endelig kom til syne under tørklædet. Den unge mand spurgte i et stort smil 'Ca va?'.
Jeg havde meget travlt med at komme på benene, stak dem et overskudssmil à la 'det-her-gør-jeg-tit-for-opmærksomhed' alt imens jeg mumlede 'Oui oui, ca va!' og skyndte mig væk...

Bedre motorik søges!

3 kommentarer:

  1. hvorfor falder du altid? :)

    SvarSlet
  2. Jeg ved det VIRKELIG ikke! Jeg er så klodset - på den ufede måde!

    SvarSlet
  3. :D damzel in distress.. du bliver da grebet fra tid til anden

    SvarSlet