Fra tid til anden tager jeg mig selv i at blive forfærdelig rastløs. Følelsen kommer oftest snigende om aftenen, når jeg for syttende gang kører de faste hjemmesider igennem - vel vidende, at der ikke er sket noget nyt i de fem minutter, der er gået siden jeg sidst tjekkede. Og så er det, jeg føler, at jeg spilder min tid. At jeg burde foretage mig noget.
Fredag aften var sådan en aften, og min rastløshed resulterede i et pandehår. Og inden jeg kunne nå at komme på flere gode ideer, inviterede fantastiske Laura på vin i hendes lille pariser-hule i Belleville-kvarteret. Endnu en pariser-hule jeg gerne ville besætte og gøre til min egen. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den fine, lille lejlighed med den franske altan, altankassen med de fineste blomster, en antik sofa fyldt med puder og en hyggelig, lille spisekrog med stearinlys og akvarelmaling er med til at gøre hele livet på udveksling en smule mere - autentisk. Fransk. Jeg var i hvert fald for en stund henkastet til en verden, der syntes rigtig fransk. Men måske det blot var rødvinen fra vinkaraflen, kiksene og det fantastiske selskab....
