Skulle jeg nu (...man har vel lov at håbe?) få tilbudt et fantastisk job, eller blive fransk gift eller bare på mærkværdigvis ende op med et udrejseforbud inden jeg vender snuden mod Danmark igen, og derfor pludselig står i den situation at skulle finde mit eget sted i Paris. Hvad så? Så fik Saras ellers så søde, franske roommate et lille, men bestemt, puf ud af sin lejlighed. For nej, hvor er den fin!
Jeg vidste det allerede, da jeg lørdag morgen sad på den lille-bitte altan sammen med Sara, min nye svenska väninna, og spiste ristet brød med peanut butter i senseptember-solen. Det her var kærlighed ved første blik. Måske det var de pastelgule kakler i køkkenet, det store badekar, de mange post-its med franske verber eller den lille gård med den store, falske, blå blomst? Et eller andet gav i hvert fald stedet charme.
Egentlig var ristet brød med peanut butter slet ikke en del af mine weekendplaner. 'Grr - Block Party' - sådan cirka lød mit program. Fredag blev små gader og stræder i Montmartre nemlig forvandlet til en stor gadefest à la Distortion. I selskab med Sara, Madeleine, Mathilde og Louise blev der drukket vin af flaske i bedste teenagestil og stærke drinks på en overproppet fortorvscafé. Og et sted mellem 'Le Vrai Paris' og køen til 'Nouveau Casino' fik jeg forputtet mit yndlingstørklæde. Og et sted mellem tudefærdig og frustreret fik jeg klemt en trøste-crêpe-au-sucre ned. Det hjalp. Lidt.
Efter nattens udskejelser syntes tanken om at finde hjem til Boulevard des Invalides uoverskuelig, så jeg sov hos Sara i hendes fine fine pariser-hule. Og før jeg havde set mig om, havde jeg tilbragt 24 timer i det skønne 18ende arrondissement. Efter morgenmad på altanen begav vi os nemlig ud på opdagelse. Vi fandt knaldrød, mat læbestift i MAC, vi spiste pasta på en lille italiensk restaurant og købte postkort og skittles hos grønthandleren fra Amélie. Vi drak kaffe og spiste macarons på 'Les deux Moulins', fandt kæmpe Pariserkort til Saras bare væg, faldt i svime over halskæder og sendte lange blikke efter Vivienne Westwood gummistøvler. Og så spiste vi popkorn og hulkede til scener fra Thomas Vinterbergs Submarino... Da dagen var omme havde Sara og jeg bestilt billetter til Barcelona, og jeg havde tilføjet et nyt kvarter til listen over mine yndlingsområder i Paris, så :
'Montmartre - jag är din, om du vill ha mig...' (Tak til Sara, som lige for tiden lærer mig svensk - det låter bara bättre!)
Jeg vidste det allerede, da jeg lørdag morgen sad på den lille-bitte altan sammen med Sara, min nye svenska väninna, og spiste ristet brød med peanut butter i senseptember-solen. Det her var kærlighed ved første blik. Måske det var de pastelgule kakler i køkkenet, det store badekar, de mange post-its med franske verber eller den lille gård med den store, falske, blå blomst? Et eller andet gav i hvert fald stedet charme.
Egentlig var ristet brød med peanut butter slet ikke en del af mine weekendplaner. 'Grr - Block Party' - sådan cirka lød mit program. Fredag blev små gader og stræder i Montmartre nemlig forvandlet til en stor gadefest à la Distortion. I selskab med Sara, Madeleine, Mathilde og Louise blev der drukket vin af flaske i bedste teenagestil og stærke drinks på en overproppet fortorvscafé. Og et sted mellem 'Le Vrai Paris' og køen til 'Nouveau Casino' fik jeg forputtet mit yndlingstørklæde. Og et sted mellem tudefærdig og frustreret fik jeg klemt en trøste-crêpe-au-sucre ned. Det hjalp. Lidt.
Efter nattens udskejelser syntes tanken om at finde hjem til Boulevard des Invalides uoverskuelig, så jeg sov hos Sara i hendes fine fine pariser-hule. Og før jeg havde set mig om, havde jeg tilbragt 24 timer i det skønne 18ende arrondissement. Efter morgenmad på altanen begav vi os nemlig ud på opdagelse. Vi fandt knaldrød, mat læbestift i MAC, vi spiste pasta på en lille italiensk restaurant og købte postkort og skittles hos grønthandleren fra Amélie. Vi drak kaffe og spiste macarons på 'Les deux Moulins', fandt kæmpe Pariserkort til Saras bare væg, faldt i svime over halskæder og sendte lange blikke efter Vivienne Westwood gummistøvler. Og så spiste vi popkorn og hulkede til scener fra Thomas Vinterbergs Submarino... Da dagen var omme havde Sara og jeg bestilt billetter til Barcelona, og jeg havde tilføjet et nyt kvarter til listen over mine yndlingsområder i Paris, så :
'Montmartre - jag är din, om du vill ha mig...' (Tak til Sara, som lige for tiden lærer mig svensk - det låter bara bättre!)
 |
| Søde Sara |
 |
| Sara og Made |
 |
| Lørdag har man det lidt sådan her |
 |
| Ny favorit spise |
 |
| Grønthandleren fra Amélie |
 |
| Les deux Moulins |
 |
| Mmm...macarons i alle afskygninger |
J'aime aussi Montmartre! Et Suédois... (eller noget i den stil)!!
SvarSletDet lyder som en helt fabelagtig dag du har haft der! På ægte parisisk! Må jeg komme og være med en dag? - skulle också skit gerna läre mig svenska!
Puss puss fran Köpenhamn :)
Åhh, du kan allerede mere end mig! Shame on you.... Jeg kan sige 'jäg drunknar i dine ögon!'. Så må de vel blive solgt - de dersens mandfolk.
SvarSlet