onsdag den 1. september 2010

Bienvenue - velkommen.....

Nu er det nu! Jeg prøver for én gangs skyld at være på forkant. Allerede nu er jeg bag ud med svar på 'hvordan står det til'-mails og et par sms'er er ligeledes røget i svinget. Af frygt for, at mit ustrukturerede(!) jeg skulle glemme flere, vil jeg gøre et ihærdigt forsøg på at give løbende opdateringer - hvis ikke med tekst, så med billeder - her. (Mails, breve og sms'er modtages naturligvis stadig med kyshånd...)

Jeg har tilbragt små tre uger i Paris. Alligevel har jeg stadig ingen ide om, i hvilken retning jeg skal gå, når jeg kommer op fra metroen. For ikke at tale om de mange gange jeg bare generelt er gået forkert, til trods for meget udførlige kort fra diverse rejsebøger. Jeg har sendt to uskyldige fyre langt pokker i vold i deres søgen efter COS forretningen (det er stadig mere held end forstand, når jeg finder den), jeg har endnu ikke set skyggen af den Franprix, der eftersigende skulle ligge en spytklat fra min lille lejlighed og jeg kan stadig ikke høre forskel på, om franskmændene siger, jeg skal gå lige ud eller til højre. Med andre ord: jeg er lost og totalt uden overblik! Men det gør ingenting. Hver gang jeg drejer om et forkert hjørne, opdager jeg bare et nyt, vældig fint sted. Og jeg glæder mig til den dag, hvor jeg kan genfinde alle de forkerte steder jeg finder. 

I mine 18 dage er det dog lykkedes mig at:

  • skaffe et metrokort (bonusinfo: ugekort kan kun fås mandag, månedskort kun den sidste og første dag i måneden. Fleksibelt!)
  • finde ud af, hvilke metroer, der kører hjem. Og hvilken retning jeg skal gå - både når jeg stiger ud af metroen, og når jeg kommer op på gaden
  • købe kamera - på fransk!
  • lokalisere min skole
  • opdage Oreos
  • finde en American Apparel og lægge penge der
  • købe årskort til Disneyland - tak Put
  • lege erfaren(?) tourguide for Cille (billeder følger)
  • handle stort ind i den franske udgave af 'Fjeld og Fritid', så jeg nu kan huse gæster på luftmadras og i sovepose. Kom hid, kom hid!



1 kommentar:

  1. Det går jo som man kan forvente :) Dejligt med en update. Kram TIna

    SvarSlet