Sjældent har det været så svært at komme op, som da vækkeuret ringede klokken 6.20 i morges. Og sjældent har jeg haft så inderlig en lyst til at snooze dagen væk. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst hørte lyden af min alarm - for ikke at tale om så tidligt. De sidste tre uger har jeg holdt ferie - sådan for alvor. Dagene er rodet sammen i en stor pærevælling, og min fornemmelse for tid ikke-eksisterende.
Det eneste, der gjorde afskeden med min varme dyne tålelig, var solopgangen mens jeg nød min havregrød (...det er lige før, jeg synes, at min husleje på mange mange penge er helt okay!)
Nu må jeg hellere koncentrere mig om at få færdiggjort mit bjerg af fransk-lektier, så jeg bare kan nå at sove lidt inden vækkeuret ringer igen...
Dør lige lidt mere.....
SvarSlet