fredag den 7. januar 2011

Rart, men så alligevel....

....meget mærkeligt. Og en anelse tomt. Af en eller anden grund sidder jeg igen i år på Solbjerg Plads og gør et ihærdigt forsøg på at samle tankerne om en 'Social and Business Networks' eksamensopgave, der er due om en uge. Mine rosenrøde forestillinger om eksamenslæsning på biblioteket i Paris med udsigt til Eiffeltårnet efterfulgt af to ugers ferie, hvor jeg skulle suge så meget til mig som overhovedet muligt, blev pludselig i december lavet om til pendlen mellem Paris og København, kaotisk boligsituation og eksamensforvirring. 
Den sidste måned i Paris var stressende, hvilket også er årsagen til, at jeg har forsømt min blog noget så grusomt. Der var præsentationer, der skulle overstås, eksaminer, der skulle skrives, erasmus-barer, der skulle passes - og ind i mellem alt det var der vist også noget, der hedder december, der skulle nydes og julegaver, som skulle købes. Det blev på bekostning af blog og - nok det jeg fortryder allermest, når nu det begynder at gå op for mig, at min tid i Paris er slut - ja, Paris. 

De sidste par uger var jeg begyndt at savne København. Jeg savnede julestemningen i København i december, jeg savnede mine egne ting, jeg savnede letheden ved at gebærde sig i en by, hvor man taler sproget, og hvor man forstår, hvad folk siger - selv helt ned til de allermindste ord. Paris var pludselig blevet min hverdag, hvilket jo måske egentlig også var målet med hele mit ophold, men jeg glemte lidt at nyde det rigtigt tilsidst.
Nu har jeg været hjemme i en uges tid. Pludselig har jeg svært ved at finde rundt i København, jeg må bide mig selv i tungen for ikke at sige 'pardon', 'merci, au revoir', jeg skal tænke mig om en ekstra gang, om bussen nu også kører derhen, hvor jeg skal, og selvom Solbjerg Plads et par gange om året plejer at være mit andet hjem, så føles det ikke helt sådan i år. Og midt i julegave-bytte-helvede blev jeg også mindet om, at der også her er mangel på service-mindede folk og smil. 
Så paradoksalt nok savner jeg Paris nu. Heldigvis er det ikke helt slut endnu. På søndag flyver jeg til Paris for at tage min franskeksamen, og så har jeg lige et par dage til at få købt et års forbrug af min elskede pesto, få sagt farvel til de søde mennesker, jeg har mødt, opstøve en ingefær-drink med Sara på zéro-zéro og ja - nyde.  
Indtil da vil jeg mindes de sidste par måneder her.....



Ingen kommentarer:

Send en kommentar