?&%#)!*^€#

Jeg skal til eksamen mandag morgen i mit franske fag 'La communication et la phonétique'. Aldrig i mit liv har jeg været så frustreret over fransk sprog som efter jeg tog det fag. Det ikke bare får mit fonetik fag på første semester til at se ynkeligt ud, men det vender også op og ned på alt det franske jeg gik og troede jeg kunne - på en lærerig, men også meget skræmmende måde. 

Vi har muligvis en masse regler på dansk, som vi blot tager for givet, når vi snakker. Regler, som vi måske slet ikke ved eksisterer. Men se, på fransk, der kan man snakke om regler. Og undtagelser til regler. Og undtagelser til undtagelser. Og undtagelser til.... Og jeg synes faktisk det er lidt pinligt, hvis ikke virkelig sørgeligt(?), at jeg efter snart tre år med fransk på universitetsniveau godt ved, at der findes tre forskellige 'e'-lyde på fransk, men aldrig før er blevet rigtig bekendt med reglerne for, hvornår det lige udtales som e eller mere som æ eller som ø. Eller hvornår man overhovedet slet ikke må udtale det. Og så bliver jeg helt i tvivl - siger jeg det nu rigtigt? Jeg snakker bare, snakker som jeg har lært eller hørt, totalt uvidende om alle de regler, der er - og der er uendelig mange. Regler for rytmer, intonation, vokalkæder, konsonantkæder. Regler for o, for s, z og x. Regler for e, for nasallyde, nasallyde efterfulgt af dobbeltkonsonanter. Og jeg krummer tæer, fordi jeg ikke ved de ting. Og jeg nervøs, fordi jeg nu skal fortælle en inspirerende historie på tre minutter, hvor alle de ting skal sidde i skabet. Og jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal snakke om, men endnu værre, jeg ved ikke om jeg kan slippe mine CBS fransk-vaner og tale rigtigt fransk. 

Meeeen, så har jeg vel et påskud for at bosætte mig i Paris igen-igen?