Barcelona-minder ♥

Det var turen, hvor en franskmand iført blond paryk og roser i munden, rejste sig op på en restaurant, klingede på sit glas og talte om, hvor ulykkeligt forelsket han var blevet i en ung pige fra Sverige og en ung pige fra Danmark. Til klapsalver fra de omkringsiddende gæster, forlod vi restauranten med roserne i hånden og røde kinder, og fortsatte så vores færd ud i natten. Det var samme nat, vi drak et glas cava på hver en bar vi kom forbi - og endte aftenen på 'Mal Verte' med tomme løfter om at hjælpe med at male til åbningsaftenen den følgende dag. 

Det var turen, hvor vi snakkede kultur, karriere, ægteskab og brudekjoler med vores elskværdige værtspar Antony og Jasmine. Det var turen, hvor vi tøsefnidderede til klokken fem om morgenen over en flaske vin, og drak morgenkaffe i varmen iført shorts og t-shirt mens vi prøvede at overbevise hinanden om, at det rent faktisk var november. Det var også turen, hvor vi fik en ansigtsbehandling, gik shop-amok i Zara, spillede frisbee på stranden, blev forfulgt af skaldede mænd og med vores ikke-eksisterende spanske blev mindet om, at vi alligevel godt kan snakke lidt fransk.

Den lille uge gik alt for hurtigt, og det var lidt som om, at vi ikke helt var klar til at sige farvel til Barcelonas - eller at Barcelona ikke helt var klar til at sige farvel til os? Med femten minutter fra ankomst til lufthavnen til gaten lukkede, var det tæt på, vi ikke nåede vores fly. At Sara havde glemt sin taske ved security hjalp ikke just på situationen. Ej heller, at jeg blev opmærksom på mit manglende(?) boardingpas. Efter løben frem og tilbage, fra gate til security og til gate igen-igen, med og uden sko, med røde hoveder og dårlig kondition, kunne vi endelig stille os bag de sidste mennesker i køen, som kun havde grin tilovers for vores kaotiske renden. Vi nåede det. Selvom et par dage mere i en fantastisk by, i fantastisk selskab ikke havde gjort mig noget!